Въпреки че отдавна не поддържат връзка помежду си, някогашните съученици от випуска на обикновена шведска гимназия, очакват с нетърпение срещата на класа по случай двайсетгодишнината от завършването. Приятното повторно събиране на класа обаче е вгорчено от внезапното решение на Анна да заяви открито, че е била тормозена от съучениците си и да се изправи лице в лице със своите мъчители. Има неща, които колкото и старателно да бъдат замитани под килима, един ден немниуемо излизат наяве и могат да променят живота на всички замесени. За насилието трябва да се говори, защото незаздравелите раните от юношеството спокойно могат да се отворят отново.

一部处于虚幻和现实之间的电影，突出了关于群体动态和既定等级制度的问题。一群人20年后相聚高中同学聚会。其中一人谈到自己曾被欺凌和排斥，很快前同学们又回到了学校时的角色。但这只是电影的一部分。

Od chvíle, kdy se žáci 9. C rozešli každý svou cestou, uplynulo 20 let. Teď, v předvečer třídního srazu, je ve vzduchu cítit vzrušení. Vše ale nabere nečekaný spád, když se jeden z nich rozhodne promluvit o svých zkušenostech se šikanou.

Hun blev mobbet som barn. Og da hendes skoleklasse holdt 20-års jubilæum, blev hun ikke inviteret. ”Gensynet” er Annas forestilling om, hvordan aftenen var gået, hvis hun selv havde været inviteret og kunne konfrontere sin barndoms tyranner. Det går ikke overraskende fuldstændig galt, og det er kun begyndelsen. Efter det fiktive 'gensyn' opsøger Odell nemlig sine virkelige, tidligere klassekammerater for at vise dem filmen og få deres reaktion.

Twintig jaar nadat ze geslaagd zijn van school, organiseren oud-leerlingen van een school in Stockholm een reünie. De tafel is gedekt, de glazen zijn vol en de sfeer is perfect als de eerste gasten langzaam binnen druppelen. Echter, als Anna Odell opstaat, ontwikkelt de reünie zich in een heel andere richting dan verwacht. Want in tegenstelling tot de andere aanwezigen zijn de herinneringen van Anna aan de schooltijd niet alleen die van leuke schoolreisjes en knisperende kampvuren. Anna werd tijdens hun schooltijd gepest en belachelijk gemaakt. Dat waren negen jaar van haar leven. Dit is zij ook na twintig jaar nog niet vergeten

A film between fiction and reality, highlighting questions about group dynamics and established hierarchies. A group of people meet for their high school reunion 20 years later. One of them talks about her being bullied and outcast and soon the former classmates fall back to the roles they used to have back in school. But this is just half of the film.

20 vuotta on kulunut siitä, kun 9 C –luokan oppilaat lopettivat peruskoulun ja lähtivät omille teilleen. Luokkajuhlassa on aika kokoontua jälleen rennosti yhteen, mutta illan tunnelmaa muuttuu jäiseksi vanhojen konfliktien noustessa pintaan. Anna Odellin häikäisevä käsikirjoitus ja ohjaus käsittelevät sosiaalisten normien murtumista. Mitä tapahtuu, kun naamiot ja odotukset rakoilevat? Luokkajuhlien tarkoitus on muistella vanhoja hyviä aikoja ja pitää hauskaa. Mutta entä jos jollakulla on täysin muista poikkeava käsitys menneistä vuosista?

Was geschieht, wenn man feststellt, dass man als Einzige zu einem Klassentreffen nicht eingeladen wurde? Die bekannte schwedische Künstlerin Anna Odell benützt eine reale Erfahrung, um sich und andere einem Experiment auszusetzen ? einem Experiment zwischen Fiktion und Wirklichkeit, Realität und Spiel. Die Wiederholung eines Klassentreffens, die alten Hierarchien und Ausschließungen, die Traumata und Verletzungen, die Gemeinsamkeit und das Außenseitertum, all dies versucht Odell in ihrer Rekonstruktion filmisch zu verlebendigen, nachzuzeichnen und zu verstehen. Und in jeder und jedem von uns werden seltsame Erinnerungen wach.

Az osztálytalálkozóban Anna Odell, a komoly ellentmondásokat kavaró művésznő egyformán maró, kényelmetlen és szórakoztató első nagyjátékfilmmel mutatkozik be, feltárva, miként változtatnak meg minket azon hierarchiák és erőszakszervezetek, amelyek közt felnövünk. Húsz év telt el azóta, hogy a 9C tanulói megváltak az iskolától, és mindenki izgatottan várja az újbóli találkozót. Csakhogy a dolgok váratlan fordulatot vesznek, amikor Anna úgy dönt, hogy felemeli a szavát – hogy szóvá tegye rémes iskolai élményeit, és szembeszálljon azokkal, akik nyomorúságossá tették a gyermekkorát.

유명 아티스트 안나 오델은 오랜만의 동창회에 자신만 초대받지 못했다는 사실을 알게 된다. 그러자 그녀는 자신이 만일 동창회에 찾아가서 자신을 왕따 시키던 오래된 숙적들과 대면한다면 어떻게 될까에 대한 영화를 만들기로 한다.

Anna Odell, uma artista famosa, não foi convidada para o reencontro da turma da escola. Ela faz um filme sobre o que poderia ter acontecido se ela tivesse ido ao reencontro e confrontado seus ex-colegas, dos quais sofreu bullying. Mais tarde, ela mostra o filme para os ex-colegas de colégio, e documenta suas reações.

En el otoño de 2010 todos los que estudiaron en el noveno grado “C” de una escuela localizada en Enskede, Estocolmo, asistieron a la reunión de ex-alumnos tras 20 años de haber regresado. Excepto Anna Odell, a quien no invitaron. Anna fue objeto de intimidaciones, burlas y acoso por parte de sus compañeros durante los primeros nueve años de su vida escolar. ¿Por qué fue ella la única excluida del encuentro? ¿Qué es lo que sus ex-compañeros querían evitar? Återträffen, dirigida por la artista Anna Odell, se enfoca en las jerarquías y estructuras de poder en los grupos. Trayendo el pasado al presente, entre la ficción y la no ficción, Återträffen plantea preguntas sobre el acoso, el miedo, la valentía, la identidad y el sentido de pertenencia.

Det har gått 20 år sedan eleverna i klass 9C gick skilda vägar. Nu ska de ses igen för en nostalgisk återträff. Men det blir inte riktigt som de tänkt sig, istället vaknar konflikter och gamla sanningar ifrågasätts... Återträffen är en fiktion och alla klasskamrater gestaltas av skådespelare. Men samtliga intervjuer i andra akten bygger på verkliga möten.