Ivan klarer sig ikke så godt i skolen. Han er lille, han er en drømmer, en enspænder og derfor et let offer for drillerier. Navnet GummiTarzan får han af sin Tarzan-tossede far en dag han - for 117. gang - kommer hjem efter at have fået buksevand i skolen. Ivans far har en drøm at Ivan skal være stærk og modig, men Ivan er hverken stærk eller modig, og Ivans far - eller for den sags skyld hans mor - forstår ikke rigtig, hvordan Ivan har det. Når Ivan ser sit snit til det, smutter han ned i den nærliggende containerhavn. Her møder han en dag kranføreren Ole, en voksen, som hverken taler ned til ham eller hen over hovedet på ham. Hos Ole føler Ivan en tryghed, som gør dem til rigtig gode venner. Ole har også fantasien i orden, og det er et skub fra ham, der fører os med Ivan ind i den verden, hvor GummiTarzan ta'r grusom hævn over sine plageånder. Tilbage i dagligdagen opdager Ivan, at han ikke er alene om at have det svært og mange ting er blevet lettere for ham.

Ivan is a very lonely 8 year boy who is bullied almost every day in school. Even his father taunts him because Ivan litteraly is a weakling (That should explain the title Rubber Tarzan). As a result of this Ivan spends a lot of his time on daydreaming until he meets a kind of kindred spirit - the friendly and lonely crane driver Ole.

Иван Олсен — одинокий восьмилетний мальчишка, над которым почти каждый день издеваются старшие ребята в школе. Даже папа Ивана несколько пренебрежителен с сыном, считая его слабаком и неумёхой. Но Иван всего лишь юный мечтатель и фантазер, которому нужно немного понимания. И мальчик находит себе родственную душу в лице добродушного и одинокого крановщика Оле.