Bertil er alene hjemme. Han ligger på sengen og føler sig ensom. Pludselig hører han små, trippende fodtrin under sengen. Spøger det mon, tænker Bertil og bøjer sig ned over sengekanten. Og så får han øje på noget mærkeligt. Dér, under sengen, står ... ja, det ligner en helt almindelig dreng. Der er bare dét ved det, at han ikke er meget større end en tommeltot. ”Hej,” siger drengen. ”Jeg hedder Niels Karlsson Pusling.” Karlsson Pusling.”

Nils Karlsson Pyssling is a 1990 Swedish family film based on the novel with the same name by Astrid Lindgren.

Der kleine Bertil ist den ganzen Tag allein zu Hause und langweilt sich sehr. Er hat niemanden zum Spielen, außer Tante Hulda. Mit ihr soll er aber immer nur Mensch-ärgere-dich-nicht spielen und so zieht er es vor, allein zu sein. Erst als er den kleinen Nils Karlsson-Däumling kennen lernt, den Bewohner eines Mäuseloches unter seinem Bett, beginnt Bertil die wirklichen Freuden des Lebens wahrzunehmen. Nils ist nur so groß wie und zeigt Bertil, wie er sich mit einem Zauberspruch auch verkleinern lassen kann. Er führt Bertil in seine Welt ein und sie haben sehr viel Spaß zusammen. Die Idylle wäre perfekt, wenn da nicht die böse Ratte Schofeline wäre...

Filma uzņemta pēc Astrīdas Lindgrēnes stāsta motīviem. Kamēr mazā Bertila vecāki visu dienu pavada darbā, Bertilam mājās vienam ir pavisam garlaicīgi. Taču kādu dienu viss mainās, jo Bertils satiek jaunu draugu – rūķīti Nilsu Karlsonu, kurš dzīvo pagrabā zem Bertila gultas un no žurkas Šofsanas īrē slepenu istabiņu. Pasakot burvju vārdus, arī Bertils var kļūt pavisam sīciņš un paviesoties rūķīša mājās.

Pertil er alene hjemme. Han ligger på sengen og kjenner seg ensom. Plutselig hører han noe! Små, trippende skritt under sengen. ”Spøker det her?”, tenker Bertil og bøyer seg over sengekanten for å titte. Da får han se noe merkelig: Under sengen hans står det en helt vanlig, liten gutt. Det er bare det at han ikke er større enn en tommelfinger. ”Hei!”, sier gutten. ”Jeg heter Per Pusling.”

Bertil är ensam hemma. Han ligger i sängen och känner sig ensam. Plötsligt hör han små, små trippande steg under sängen. Spökar det här, tänker Bertil och böjer sig ner över sängkanten. Och då får han se något underligt. Där under sängen står... ja, det är precis en vanlig pojke. Det bara det att han inte är större än en tumme. "Hej" säger pojken. "Jag heter Nils Karlsson Pyssling."