Jørgen Reenberg (født 8. november 1927 på Frederiksberg, død 9. november 2023) var en dansk skuespiller.

Jørgen Holger Reenberg, skuespiller, regnedes blandt det 20. århundredes største skuespillere herhjemme. Han var søn af skuespillerparret Ellen Carstensen Reenberg og Holger Reenberg. Efter at have læst med Bodil Ipsen blev Jørgen Reenberg uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole 1946-1948 samt på René Simons teaterskole i Paris. Som yngste debutant fik han sin førsteoptræden i 1947 som Søren Torp i "Genboerne". Efter afgangsprøven i 1948 blev han fast engageret til Det Kongelige Teater. Efter kunstnerisk gennembrud som den unge mand Benni i skuespillet "Nattefrost" spillede han studentens rolle i "Spøgelsessonaten". Jørgen Reenberg havde gennem årene en lang række krævende hovedroller både i det moderne og det klassiske repertoire. Få har som han spillet så meget Shakespeare. Blandt det store galleri af teaterroller kan i et udsnit blot nævnes: "Fruentimmerskolen". "Elverhøj", "Hamlet", "Stormen", "Kong Lear", "Helligtrekongers aften", "Julius Cæsar", "Købmanden fra Venedig", "Et vintereventyr", "De lystige koner i Windsor", "Misantropen", "Den indbildt syge", "Gæsten", "Ingenmandsland", "Lykken om halsen", Gamle Levin i "Indenfor murene", "Den Stundesløse", "Maskerade", "Scener fra en henrettelse" og "Rædsel for natten". Jørgen Reenberg vandt i 1981 en stor personlig sejr i rollen som H.C. Andersen i "Fra regnormenes liv". På Betty Nansen Teatret spillede han i "Tartuffe" og "En udsøgt Balance". Jørgen Reenberg fik sin karrieres første komiske højdepunkt på Det Kongelige Teater i 1955 som admiralen i operetten "Den gode fregat Pinafore". Også på TV spillede han admiralen i "Pinafore", hvis vise siden midten af 1950erne kunne høres i Giro 413 søndag efter søndag. Han debuterede på film som Henrik i "Tre aar efter" i 1948, Blandt hans filmroller iøvrigt var "I gabestokken" fra 1950 og "Fodboldpræsten" fra 1951. Efter disse filmroller blev Jørgen Reenberg filmhelt og fik masser af fanbreve. Hollywood fik også øje på hans talent og Metro Goldwyn Mayer tilbød ham en syv års kontrakt med indbygget garanti for en A-film og to B-film som minimum. Men Jørgen Reenberg ville ikke binde sig for så lang tid og afslog deres tilbud. Blandt hans øvrige film var "Far til fire" fra 1953, "Ingen tid til kærtegn" fra 1957, "Flemming og Kvik" fra 1960, "Løgn og løvebrøl" fra 1961, "Tine" fra 1964, "Jeg - en kvinde" fra 1965 og "Pas på ryggen professor" og "Hærværk" - begge fra 1977. I TV-serien "Mor er major" havde han rollen som Oberst Lorents Løve. Jørgen Reenberg sluttede sin karriere ved udgangen af 00erne efter 60 år som kongelig skuespiller. I 2006 modtog Jørgen Reenberg en Reumert for bedste mandlige hovedrolle som vekselerer Levin i "Indenfor murene" på Det Kongelige Teater. Samme år blev han udnævnt til æresmedlem i Skuespillerforeningen af 1879. Han modtog i 1998 medaljen Ingenio et arti. Jørgen Reenberg blev den 6. november 1954 gift i Vedbæk Kirke med Marianne Zobel (26-12-1934), datter af direktør Hermann Zobel og var i dette ægteskab far til museumsdirektør Holger Reenberg (03-08-1956). I 1970 blev han i Søllerød gift med skuespillerinden Ghita Nørby. Ægteskabet opløstes i 1978. Jørgen Reenberg dannede i over 25 år par med skuespillerkollegaen Marianne Høgsbro